Hvis man har besluttet sig for at prøve med glucosamin mod slidgigt, er det værd at vide, at der findes flere former for glucosamin. Der er nemlig forskellige stoffer, glucosamin bliver bundet med, og det giver forskellige egenskaber.
Glucosaminen er bundet til et andet stof, for at gøre det lettere for kroppen at optage glucosaminen. Det kan lidt opfattes som ’bussen’, der kører glucosaminen frem til fordøjelsen og optagelsen i kroppen.
De to klart mest udbredte forbindelser brugt med glucosamin er sulfat og hydroklorid. Det aktive stof er i begge tilfælde dog stadig glucosamin, og derfor kan det være svært at vide, hvad man skal vælge, og om der reelt er en forskel.
Glucosaminsulfat – den mest effektive
Det er i forbindelsen glucosaminsulfat, glucosaminen har den største påviste effekt. Det er også den ’originale’ form for glucosamin, og derfor er der udført flere studier af glucosamins effekt i denne forbindelse.
Selv inden for glucosaminsulfat findes der dog forskellig kvalitet af stoffet, og det er i lægemiddelkvalitet, videnskaben har påvist en effekt. I Danmark vil det dog oftest også være glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, man køber, men handler man gennem udenlandske sider på nettet, er der altså en risiko for at få stoffet af lavere kvalitet.
Forskningen har ikke kunnet pege på, præcis hvorfor denne forbindelse er mere effektiv end andre, men stoffet glucosaminen er bundet til ser ud til at have en effekt.
En mulig forklaring har været, at svovlen, som glucosaminen bliver bundet med i glucosaminsulfat, spiller en rolle. Svovl er en vigtig del af dannelsen af bruskvæv og bindevæv, og der er muligvis en sammenhæng der.
En del af de stoffer, der skal stabilisere glucosaminsulfatet, er natriumklorid – måske bedre kendt som det salt, der står på spisebordet. Dette kan være værd at tage med i overvejelserne, hvis man i forvejen har meget salt i sin daglige kost. Spørg eventuelt egen læge om råd, hvis man er i tvivl.
Glucosaminsulfat er desuden produceret fra skallerne på skaldyr som rejer og krabber. Derfor er det også ofte en god ide at orientere sig grundigt, inden man indtager glucosamin, hvis man har skaldyrsallergi, da stoffet kan være skyld i en allergisk reaktion.
Glucosaminhydroklorid – den ’rene’ variant
Glucosaminhydroklorids vedkommende er oftere fundet i kosttilskud – altså ikke lægemidler som det oftest er tilfældet med glucosaminsulfat.
Mængden af glucosamin er typisk nogle procentpoint højere i præparater med glucosaminhydroklorid end præparater med glucosaminsulfat, fordi stoffet er mere stabilt og derfor ikke behøver lige så mange andre stoffer at binde sig til.
Effektiviteten af hydroklorid-versionen er omdiskuteret, hvor nogle rapporter peger på, at det er lige så effektivt som sulfat-versionen, mens andre rapporter peger på, at det ikke præsterer bedre end placebo.
Konsensus ser ud til i skrivende stund at være, at glucosaminhydroklorid kun har en virkning mod meget let slidgigt, men som nævnt ovenfor er der flere undersøgelser om glucosaminsulfat. Derfor er der mulighed for, at videnskaben kan rykke ved den opfattelse.
Glucosaminhydroklorid kan være udvundet af planter, og derfor kan det være mere egnet til skaldyrsallergikere – undersøg dog altid dette, inden du indtager stoffet.
Naturlig glucosamin – det der kommer fra kroppen
Glucosamins rolle i kroppen er at holde leddene i god stand i kroppen. Det bliver produceret i stort set alle dyr, også i vores egne kroppe. Det er når produktionen af glucosamin ikke står mål med behovet, glucosamin i tabletter kan komme på tale.
I kroppen kan glucosamin forarbejdes af bestemte celler, hvilket frigiver nogle af de stoffer, kroppen bruger til at bygge og reparere brusken i leddene.
Glucosamin er også en del af det, der gør den væske, der findes i leddene, tilpas glat til at leddene kan bevæge sig uden problemer. En af grundende til flere ældre får konstateret slidgigt kan være, at kroppens produktion af glucosamin falder, og at leddene derfor bliver mindre smidige.