Stoffet glucosamin er ofte benyttet til at behandle gigt, og der er mange undersøgelser, der har peget på stoffets effektivitet. Gigt er som bekendt en term, der beskriver en lang række lidelser, der angriber led i kroppen og kan forårsage stor smerte.

Glucosamin kan nemlig være med til at hjælpe kroppen med at reparere og vedligeholde led, og det betyder, at der er en række mennesker, der kan have godt af at benytte sig af glucosamin.

Naturligvis skal man altid drøfte den slags med sin læge, inden man begynder på en eventuel behandling med et stof, men mange mennesker har en hverdag, der er meget hård ved leddene i kroppen.

Derfor er det ikke kun gigtpatienter, der bør undersøge, om glucosamin kunne være noget for dem.

Atleter har ofte en høj belastning på kroppen

Sportsfolk i den mere seriøse ende har selvfølgelig en del muskelmasse i de fleste tilfælde, som kan beskytte og tage noget af belastningen, som ellers ville gå ud over leddene. Alligevel er sportsfolkene ofte udsat for en stor belastning på leddene.

Eksempelvis har fodboldspillere en risiko for at slide deres knæ hurtigt, fordi der er mange retningsskift i fodbold, og hvis man spiller på baner, som er for hårde, bløde, knoldede eller lignende, er det ikke altid nok at have gode muskler i benene.

De mest udsatte sportsgrene er dem, hvor kroppen kan blive udsat for en belastning af en vis størrelse i positioner, hvor leddene er udsatte.

Bliver vi i fodboldeksemplet, kan der let komme pres på knæet fra side til side, men knæet er som bekendt et hængselled, som er designet til at bevæge sig frem og tilbage. Det er en belastning, som er hård for leddet, og den slags findes i en række sportsgrene.

Dit arbejde spiller ind – men ikke som du måske tror

Landmand slid

Ens arbejde kan naturligvis også påvirke ens risiko for at få gigt, nemlig slidgigt. Når man hører ordet slidgigt, kan man let komme til at tro, at det kommer af belastninger, og det er delvist rigtigt, ligesom med fodboldspillere i afsnittet ovenfor.

Det er dog ikke nødvendigvis, fordi ens arbejde er hårdt, at man er i risiko for at få gigt. Man kan med fornuftige arbejdsstillinger og den rigtige teknik til eksempelvis at løfte komme langt i forebyggelsen af slidgigt.

Et job som eksempelvis landmand har vist sig at medføre en øget risiko for slidgigt i hoften, og på den måde er der altså nogle brancher, der er mere udsatte end andre.

Vejret kan gøre leddegigt værre

Man har nok hørt skrøner om, at ”gigten skaber sig, så det bliver nok regn i eftermiddag”, eller måske har man hørt en lidt anden variation. Uanset hvad man har hørt, så har det længe været en ting, at man har kunnet forudsige vejret med sin gigtsygdom.

I forhold til slidgigt, som en sport og arbejde kan have en påvirkning i forhold til, er der dog ikke noget om det. Vejret har ikke noget med slidgigt at gøre, og under varmere himmelstrøg får man lige så ofte slidgigt som her i Danmark.

Til gengæld tyder noget forskning på, at et varmere og mildere klima kan tage noget af generne ved leddegigt, som er en inflammationssygdom.

Der kan altså godt være nogle gigtsygdomme, som bliver påvirket af vejret omkring os.