Der er sagt og skrevet mangt og meget om glucosamin, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der er op og ned, når det kommer til glucosamin.
Glucosamin er blevet brugt som kosttilskud og senere som lægemiddel gennem en årrække nu, og det er brugt både i Europa og i Nordamerika. Dette er en af grundene til, at stoffet er så omdiskuteret videnskabeligt, fordi der er forskellige traditioner i forskningen fra Europa til især USA.
Derudover er glucosamin også blevet brugt til at behandle husdyr, der har fået slidgigt, men mere om det senere.
Opdagelse: 1876
For at finde den første gang, menneskeheden støder på glucosamin, skal vi helt tilbage til 1876, hvor kirurgen Georg Ledderhose opdagede stoffet. Han opdagede stoffet, mens han arbejdede med brusk med en anden forsker i Strasbourg.
Selvom stoffet blev opdaget i 1876, skulle der gå nogle år, inden man blev klogere på glucosamin. Det var først i 1939, stoffets stereokemi blev opdaget af Walter Hamworth.
Stereokemi kan meget kort forklares som måden, et molekyle er bygget op på – selvom to molekyler består af de samme komponenter, kan de have forskellige egenskaber, hvis de er bygget forskelligt op.
Udbredelse i 1990’erne
Stoffet er blevet brugt til behandling af først dyr i 1970’erne og senere hen også mennesker, men først skulle glucosamin injiceres i kroppen. Man kunne kun få glucosamin gennem en sprøjte.
I starten af 1990’erne lykkedes det dog at stabilisere stoffet så det kunne fås i pille form.
Igennem 1990’erne begyndte der at dukke en række forskellige kemiske sammensætninger af glucosamin op, og væksten i markeder for glucosamin var begyndt. I dag bliver der solgt for milliarder af kroner af produkter med glucosamin i forskellige varianter og af forskellig kvalitet.
Derfor skal man også være påpasselig, når man handler – det er altid en god ide at købe denne type produkter fra et apotek i nærheden af dig eller online, da danske apoteker er underlagt en streng lovgivning om blandt andet kvalitet.
Glucosamin i Danmark
I Danmark kom glucosamin først frem for alvor, da det blev et tilskudsberettiget lægemiddel i 2004. Fra 2004 til 2010 havde omkring 130.000 danskere købt glucosamin på recept, men i 2011 blev midlet fjernet fra listen over tilskudsberettigede midler.
Det betød, at læger nu ikke længere kunne udskrive recepter på glucosamin, men det har ikke stoppet danskerne fra at bruge midlet. Mange beretter også stadig om gode resultater og smertelindring ved brug af glucosamin.
Grunden til glucosamin blev taget af listen af tilskudsberettiget medicin skal findes i uenigheder blandt forskerne. Hvor nogle rapporter melder om klare forbedringer for især smerter i knæene i forbindelse med slidgigt, har andre rapporter ikke kunnet påvise, at glucosamin virker bedre end placebo.
Denne tvivl er grunden til, at Lægemiddelstyrelsen valgte at pille glucosamin af listen.
Hvem kan man så stole på?
Hvis nogle siger et, og andre siger andet, kan det være svært at vide, hvem man skal sætte sin lid til. Der bliver også stadig forsket i glucosamin og stoffets virkning på gigt og slidgigt især, og der kan altså meget vel komme endegyldige svar i takt med, at flere undersøgelser bliver færdiggjorte.
Indtil da tyder noget på, at effekten af glucosamin afhænger af, i hvilken for stoffet tages.
Som nævnt tidligere er der dukket en lang række forskellige kemiske forbindelser og stabilisatorer op, som alle er med til at føre glucosamin ind i kroppen. Der er også varierende grad af kvalitet af glucosamin på markedet.
Dette spiller ind, når stoffets effektivitet skal vurderes, og en af de større undersøgelser, som vurderede, at glucosamin ikke er mere effektivt end placebo, er netop blevet kritiseret for ikke at tage højde for de stoffer, der følger med.
Flere forskere mener og gik sammen om at udtale kritik af konklusionen på en af de større såkaldte metaanalyser af glucosamin. I metaanalysen, hvor resultaterne af en række undersøgelser blev analyseret, blev de forskellige former for glucosamin skåret over en kam, og det var en fejl, mener kritikerne.
Lige nu ser det ud til, at der er enighed om, at glucosaminsulfat er den mest effektive udgave af glucosamin, og det vil også være den type, man finder i glucosaminprodukter købt gennem danske apoteker.