Mange oplever en positiv effekt af stoffet glucosamin, når det bruges til at lindre smerter ved slidgigt i let til moderat grad. Stoffet har hjulpet med lindring af smerterne i de ramte led, men videnskaben er endnu ikke helt sikre på effekten.
Der er endnu ikke videnskabelig konsensus om, hvorvidt glucosamin er et effektivt lægemiddel. Stoffet kan også fås i mange forskellige former, hvoraf den mest effektive er glucosaminsulfat, som kan købes som et lægemiddel.
Glucosamin kan også fås i forbindelse med andre stoffer, men her er der typisk tale om kosttilskud og ikke lægemidler. Det er som lægemiddel, stoffet har den største effekt.
Hvor kommer glucosamin fra?
Stoffet bliver udvundet af skaldyr, hvilket også er grunden til, at stoffet ikke skal tages af mennesker med skaldyrsallergi. Glucosamin findes naturligt i skaldyr, dyreknogler, knoglemarv og nogle svampe, og det meste glucosamin, der bliver brugt i lægemidler og kosttilskud, kommer fra skaldyr.
Stoffet kitin, som er en stor bestanddel af skaldyrenes skal, bearbejdes, hvorefter glucosaminen kan udvindes og kombineres med andre stoffer. Det mest effektive stof af kombinere glucosamin med er svovl, hvilket giver forbindelsen glucosaminsulfat.
Det er forskelligt, hvad glucosaminen bindes fast til, og derfor er det vigtigt at læse, hvilken form glucosamin kommer i, inden man køber et glucosamin-produkt.
Er man skaldyrsallergiker eller af principielle årsager ikke vil indtage præparater, der har involveret dyr i bearbejdelsesprocessen, kan glucosamin også fremstilles gennem brug af svampe eller korn. Spørg i dit apotek efter mere information om, hvor glucosaminen i det pågældende præparat kommer fra.
Og hvad er glucosamin så?
Glucosamin er et aminosukker og en del af den række stoffer, der blandt andet er med til at agere byggesten for ting som brusk. Det er nødvendigt for dannelsen af en af bruskens grundpiller, de kædeformede glucosamin-glykaner.
Stoffet bliver naturligt dannet i kroppen og kan også findes i madvarer. Det er dog begrænset, hvor meget glucosamin man får tilført gennem mad.
For glucosaminsulfats vedkommende er svovl en del af ligningen, og svovl er endnu en ting, der er godt for brusken i leddene. Svovlen er både en vigtig del af dannelsen af bruskvæv, og så er svovlen med til at hæmme nogle af de enzymer, som er i stand til at nedbryde brusk.
Smertelindringen gennem stoffet sker ikke direkte, da glucosamin ikke har nogen smertelindrende egenskaber i sig selv. Virkningen sker indirekte, da stoffet er med til at styrke de dele af leddet, der er slidte og under pres i slidgigt.
Desuden kan stoffet virke let antiinflammatorisk – det vil sige, det modvirker betændelse, der kan opstå i leddet. På grund af det pres og irritation, leddet kan opleve ved slidgigt, kan der opstå en inflammation, som er medvirkende til ubehaget i leddet.
Omdiskuteret effekt
Glucosamins effekt har været diskuteret længe, og i år 2011 mistede stoffet status som tilskudsberettiget lægemiddel i Danmark. Man kunne altså ikke længere købe præparatet på recept.
Det skyldtes, at en række undersøgelser ikke kunne pege på, at stoffet havde den gavnlige effekt, som mange mennesker oplevede ved at tage det.
Siden er der stillet spørgsmålstegn ved fremgangsmåden i nogle af disse undersøgelser. Videnskabsfolk, der har argumenteret for glucosamins effekt, kritiserede de negative undersøgelser for ikke at tage højde for de forskellige følgestoffer, glucosamin kommer med.
Eksempelvis har en række amerikanske undersøgelser fundet ud af, at glucosamin ikke har en bedre effekt end placebo, men i USA bruges ofte glucosaminhydroklorid og ikke glucosaminsulfat, som vi gør i Europa og Danmark.